Privatlivspolitik
Senest opdateret 4. november 2026
Denne politik beskriver, hvordan Focusweb behandler personoplysninger i vores kortspils-app Fisk og den tilhørende onlinetjeneste. Vi er dataansvarlige for behandlingen.
Kort fortalt
- Du kan spille mod computeren uden at oprette en konto. Appen gemmer dog data om de spillede spil og om brugen, som beskrevet under "Brug og spildata".
- Konto kræves kun for at spille online mod andre.
- Vi sælger ikke dine oplysninger og bruger dem ikke til annoncering eller profilering.
- Du kan når som helst slette din konto i appen.
Hvilke oplysninger behandler vi?
| Kontooplysninger | Brugernavn, visningsnavn, valgt avatar, sprog og, hvis du oplyser den, e-mailadresse. Adgangskoder gemmes altid krypteret (hashet) og kan ikke læses af os. |
|---|---|
| Social login | Logger du ind med Apple eller Facebook, modtager vi et bruger-id fra udbyderen samt navn og e-mail, hvis du deler dem. Vælger du Apples "skjul min e-mail", ser vi kun den anonyme videresendelsesadresse. |
| Enheder | Platform (iOS/Android), telefonmodel, styresystem og version, enhedsnavn, appversion, tidspunkt for seneste aktivitet og, hvis du tillader notifikationer, et push-token. |
| Spildata | Rum, spillede kort, handlinger, resultater, point, rating og statistik. Vi gemmer et fuldt hændelseslog per parti, så spil kan genoptages, genafspilles og fejlsøges, og så snyd kan undersøges. |
| Brug og spildata | Appen gemmer data om de spil, der er spillet, og om hvordan appen bruges, til analyse og til at forbedre og supportere appen. Er du logget ind, kan dataene knyttes til din konto. Det gælder også det, du brugte appen til, før du loggede ind: første gang du logger ind på en telefon, knyttes de spil, du spillede som gæst på den telefon, til din konto. Vi sælger dem ikke og bruger dem ikke til annoncer. |
| Venner og indberetninger | Venneanmodninger og blokeringer. Indberetter du en spiller, gemmer vi din indberetning, den berørte konto og din eventuelle kommentar. |
| IP-adresser og omtrentlig placering | De IP-adresser, din konto og din installation af appen har kaldt serveren fra, med første og seneste tidspunkt, vi så hver adresse. Ud fra adressen finder vi på vores egen server en omtrentlig by og et land. Vi bruger det til support, til at opdage misbrug og til statistik over, hvor spillerne er. |
| Teknisk data | Fejlrapporter og serverlogfiler (bl.a. IP-adresse og tidspunkt) i forbindelse med drift og fejlretning. |
Vi indsamler ikke GPS eller præcis placering, kontakter, billeder eller reklame-id'er, og vi bruger ikke sporingsteknologi på tværs af apps eller websteder. Byen og landet findes kun ud fra IP-adressen, på vores egen server, og sendes ikke til andre.
Hvorfor behandler vi dem?
- For at levere spillet (opfyldelse af aftale): konto, login, onlinepartier, venner, rating og statistik.
- For at holde spillet fair og trygt (legitim interesse): hændelseslog mod snyd, indberetninger, filter mod stødende navne.
- For at drifte og forbedre tjenesten (legitim interesse): fejlrapporter, driftslogfiler og brugsdata.
- Notifikationer (samtykke): "det er din tur" og "match fundet" sendes kun, hvis du har accepteret notifikationer. Du kan altid slå dem fra igen i enhedens indstillinger.
Hvem deler vi med?
Vi videregiver ikke oplysninger til andre end de databehandlere, der er nødvendige for at drive tjenesten:
- Vores hostingleverandør (servere og database i EU).
- Google (Firebase Cloud Messaging): udelukkende push-tokenet og selve notifikationen, når du har accepteret notifikationer.
- Sentry: fejlrapporter, når noget går galt i appen eller på serveren.
- Apple og Facebook: kun hvis du selv vælger at logge ind med dem.
Andre spillere kan se dit visningsnavn, din avatar, dit spil i partiet og din placering på ranglisten. De ser aldrig din e-mail eller dine kort på hånden.
Hvor længe gemmer vi data?
- Konto og spildata: så længe din konto findes.
- Efter sletning: kontoen anonymiseres straks og fjernes endeligt senest 30 dage efter. Afsluttede partier kan bestå i anonymiseret form, så modspillernes historik og rangliste fortsat giver mening.
- Brug og spildata: så længe din konto findes. Sletter du kontoen, slettes eller anonymiseres dataene, og koblingen til de spil, du spillede, før du loggede ind, fjernes: de spil består da kun som anonyme data.
- Fejlrapporter og logfiler: slettes løbende og typisk inden for 90 dage.
- IP-adresser og omtrentlig placering: slettes 1 år efter, at adressen sidst blev set. Sletter du din konto, slettes de adresser, der er knyttet til kontoen, med det samme.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af dine oplysninger, til at begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen og til dataportabilitet.
- Slet din konto direkte i appen under din profil. Det sletter alt som beskrevet ovenfor.
- Indsigt eller kopi af dine data: skriv til contact@korthus.app.
- Har du logget ind med Facebook, kan du også bede om sletning via Facebooks indstillinger; vi modtager anmodningen automatisk.
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, vi behandler dine oplysninger forkert.
Børn
Tjenesten henvender sig ikke til børn under 13 år, og vi indsamler ikke bevidst oplysninger om dem. Bliver vi opmærksomme på en sådan konto, sletter vi den.
Sikkerhed
Al trafik mellem app og server er krypteret (HTTPS). Adgangskoder hashes, og tokens fra Apple og Facebook gemmes krypteret. Adgang til administrationen kræver to-faktor-godkendelse.
Ændringer
Vi opdaterer politikken, når tjenesten ændrer sig. Væsentlige ændringer varsles i appen. Datoen øverst viser, hvornår politikken sidst blev ændret.
Kontakt
Focusweb, contact@korthus.app